Dalum Papirfabrik

Papirfabrikken var i sin tid områdets stolthed og årsagen til, at Dalum blomstrede op. Nu bliver de fine industribygninger igen rammen om liv og aktivitet, når det tidligere fabriksområde åbnes op, så naturen og nye beboere får lov at flytte ind.

Projektet består af 20 eksklusive new yorker-inspirerede ejerlejligheder, 63 familievenlige rækkehuse, 301 lyse lejligheder og 58 seniorboliger.

Herudover kommer der kontorer, en dagligvarebutik, fælleshuse, naturlegepladser, åbne pladser og grønne arealer.

For foden af området løber Odense å, så du kan tage cyklen – eller kajakken – direkte ind til Odense centrum.

Dalum Papirfabrik er delvist nedrevet, og en stor del af den nedrevne beton og mursten genbruges i det nye byggeri.

AROS Maler Entreprise er med til at omdanne en del af den gamle papirfabrik i Dalum til moderne boliger til alle generationer. Vi maler i alt 132 boliger.

 

DGNB Guld-certificeret byggeri.

Bygherre
MTHøjgaard PU
Arkitekt
C.F.Møller
Enterpriseform
Totalentreprise
Ingeniør
Niras
Totalentreprenør
Raunstrup
Areal
En del af et samlet areal på 25.000 kvm
Opstart
Marts 2019