Kongeskrænten

Placeret i et vidstrakt grønt landskab ved Smørum, tæt på København, der bugter sig i et kuperet terræn, markeret af stærke landskabelige pejlemærker som gravhøje og et dige, integrerer Kongeskrænten sig i landskabet, hvor kontakten og udsynet til omgivelserne er bevaret.

Bebyggelserne består af 66 2- og 3-plansboliger i 20 længehuse, med både for- og baghaver og er af bæredygtig karakter. Solceller, genanvendelige kvalitetsmaterialer samt regnvandshåndtering, er synlige tiltag på den bæredygtige og grønne profil for området.

Hovedtrækket for udemiljøet består af diget som et samlende element omkranset af landskaber af enggræs, træklynkger, vandbede og opholdsarealer, der som en grøn landskabskile åbner op og skærer sig igennem områdets bebyggelse.

Kongeskrænten fremstår unik og med sin egen identitet, da områdets særpræg, kvaliteter og struktur er bevaret og integreret med dets nye udvikling.

Bygherre
EG Danmark og KONstruct
Arkitekt
Årstiderne Arkitekter
Enterpriseform
Totalentreprise
Ingeniør
MOE Rådgivende Ingeniører
Totalentreprenør
Q-Construction A/S
Areal
8.887 kvm
Opstart
2017
Aflevering
2019